OM KRIGSKUNST OG FREDSKUNST

Må jeg have lov at invitere Dem på en tur ud i historiens blå dis?

– Sæt Dem blot op på denne skønne skællede drage. - Næ, nej, han er skam helt uskadelig. Bare hold godt fast - nu går turen til det kinesiske Parnas. - Vi skal hilse på én af Kinas udødelige.  Så! Nu er vi der. Tak skal du have, flink drage! Vent på os her…                                                   

 

Vi går ad stierne i en veltrimmet park i skyerne. Solskinnet bryder gennem en let byge – udenfor et lille tempel under blomstrende morbærtræer sidder en rank olding - han rejser sig og hilser os med et afmålt buk. Grå øjne fikserer os skarpt; det er nok ikke hver dag man ser tanke-turister fra Danmark i disse egne! Efter nogle indledende høfligheder fører han os om i en lille have bag templet, hvor vi bliver budt på the og ingefærkager.

 

- Ærede marskal Sun Tzu- vi er kommet fra det fjerne Europa for at bede om råd. Vor lille stat er nemlig i krig, og den trækker ud – kan De give os vejledning i denne situation?

 

- Langvarige krige har aldrig været til gavn for nogen stat. Små krige styrker moralen og øger nationens sammenhold. Omfattende og langtrukne krige undergraver moralen og svækker sammenholdet mellem folket og dets ledere. En langvarig krig gavner heller ikke et civiliseret lands selvrespekt.   

 

- Hvad er Deres mening om ”Krigen mod terror”?

 

- Terror er en teknik, man bruger for at nå et mål. Man kan ikke føre krig mod en teknik, men mod terrorister - som har deres mål. Så vidt jeg ved, ønsker nogle af disse mennesker at skabe et rige, hvor alle mænd kender deres plads under Profetens lov og kvinderne er - nå, ja: på marken, i køkkenet og barneværelset. Ganske vist var kalifaterne i Cordoba og Baghdad stjernestunder i historien – men, men – de jager vist en drøm. Og bag idealerne gemmer sig måske helt andre interesser…

 

- Hvordan vurderer De Vestens nuværende situation?

 

- Deres måde at leve på har sejret – men samtidig oplever De stor sårbarhed og usikkerhed. En af årsagerne er at nutidens teknologi tillader få krigere at dræbe mange mennesker med små midler. Desuden er der – som sædvanlig - gået religion i krigsførelsen. På den måde er de islamiske selvmordsbombere et tegn på strategisk underlegenhed – og lokal teologisk overlegenhed!

 

I denne situation vil jeg anbefale en defensiv, henholdende strategi.

Jeg ville foretage indirekte manøvrer, og ikke engagere modstanderen direkte. Afskære ham fra at skaffe sig forsyninger og i øvrigt svække hans moral mest muligt. Hvis vi ikke ønsker direkte kamp, kan vi kaste et eller andet værdiløst, vi har til overs, på hans vej. På den måde leder man ham på vildspor og får ham måske til at opføre sig så idiotisk, at han mister sin opbakning i befolkningen. Man fratager ham initiativet ved at tvinge ham til at forberede sig på mulige angreb.

I øvrigt er det meget vigtigt at skaffe sig viden om modstanderen ved hjælp af hemmelige agenter. Vor sikkerhed afhænger af os selv, men det er fjenden selv, som ved at blotte sig åbner mulighed for sit nederlag.

 

Men man kan ikke vinde en krig mod guerillasoldater; ikke så længe de har støtte i den jævne befolkning. At sætte en hær ind mod en guerilla er tåbeligt. Derimod kan man fjerne årsagerne til terrorisme – og det tager lang tid!

 

- En af deres kolleger fra 1800-tallet, Hr. von Clauzewitz, skrev som bekendt at krig er politikkens fortsættelse med andre midler – gælder det omvendte også: at politik er krig med andre midler?

 

- Der er intet klart skel mellem krig og politik. Begge metoder handler om udveksling af energi og glider over i hinanden, for eksempel i diplomatiet. Derfor bør man gøre sig klart hvilke politiske mål man kan opnå ved et felttog. Og hvilke militære fordele der kan skaffes ved forhandlinger. Man kan ikke vinde krigen ved forhandlinger, men man kan vinde freden!

 

Den største krigskunst er at sejre uden kamp. Det vil sige at man ved politisk arbejde får sin vilje, uden ofre og store anstrengelser. Det er bedst at nå sine mål på fredelig vis. Hvis det endelig kommer til krig, er det kun en hærfører, der kender krigens onder til bunds, som kan vide hvordan hæren skal ledes.

 

- Hvad er demokratiernes muligheder for at forsvare sig mod totalitære styreformer?

 

- Jeg har ikke megen forstand på demokrati.  Men det må gælde både for kejserriger og demokratier, at lederne skal være i overensstemmelse med folkets opfattelse af situationen. Altså må De finde ud af hvad Deres nations mål er. I min tid, ved hoffet i Chi´n, var der altid et ”Krigsparti” og et ”Fredsparti”. Det har næppe ændret sig?

 

For mig at se er det største problem imidlertid, at Deres civilisation er i konflikt med resten af verden og naturen. De kæmper så at sige på to fronter. Denne strid kan De ikke vinde. Vil De stadig udbrede Deres måde at skabe rigdom på til hele verden? Hvis det er tilfældet, arbejder De mod egne interesser på lang sigt. Hvilket må betyde at De – som nation og hver især – er splittet mellem forskellige interesser. Man kan ikke føre krig uden snyd og bedrag. Men hvis man kender fjenden og sig selv, skal man ikke frygte hundrede slag. Og når det gælder en kamp mod sig selv, må man afsløre selv-bedraget og slutte fred…

 

Hvordan allierer man sig med naturen? Kan man forhandle med tordenvejr, snestorme og floder? Kan man give gaver til det brusende hav eller besværge en gletscher? Vil De gøre bjørne og hvaler til forbundsfæller? 

 

- Hvordan finder man ud af hvad man bør gøre i denne situation?

 

- Indsigt vindes ved afkald og forsagelse. En hærfører, som inderst inde er ligeglad med sin stilling ved hoffet, han er fri til at træffe de rigtige beslutninger. Hvis hans selvtillid ikke påvirkes af ydre forhold – rigdom og ære – kan han med sindsro ignorere fyrstens ordrer, hvis det er nødvendigt.  

 

Vi har rigtig god tid her på parnasset - så i de sidste hundrede år har jeg fået set en del film! Vi udødelige er skam ikke maskinstormere!  

I filmen ”Star Wars", tager krigeren og vismanden Obi Wan Kenobi afsked med helten Luke Skywalker med ordene: “Må Kraften være med dig”. Jeg opfatter denne ”Kraft” som et udtryk for et usynligt, bagvedliggende princip, der binder verden sammen. Lidt ligesom det kinesiske begreb ”Tao”. Men Tao er hinsides godt og ondt. ”Kraften” derimod har en mørk, destruktiv side. Imperiets over-skurk Darth Wader bruger denne mørke side til at skaffe sig magt. Men han har ikke kraften med sig. Kraften har ham. Hans vilje er ædt af magtbegær.

 

Måske kan man bruge ”Kraftens” natur som et billede på at Deres nationer, ved hjælp af videnskab, købmandskab og krigskunst har skaffet sig adgang til store mængder energi. Imidlertid er energi i sig selv hverken lys eller mørk. Men måden man anvender den på kan være god eller ond. Hvorfor opfatter mon mange fattige lande Deres gruppe af rige lande som en trussel? Måske fordi de instinktivt fornemmer at ”Vesten” ikke har styr på sig selv. Er det ikke rigtigt at ”Vesten” - som nu også omfatter mit kære Kina! – både er foragtet og misundt af mange, som kunne være forbundsfæller?  

 

Jeg tror at denne store rigdom, magt og selvsikkerhed gør blind for andre måder at anskue tingene på. Ak ja, heller ikke jeg i min himmel kan være ligeglad med menneskenes skæbne - hvis de ikke længere findes, så forsvinder jeg og mine gode venner også! 

 

- Hvad er det vigtigste budskab vi kan tage med hjem fra forfatteren til ”Krigskunsten”?

 

- Det gælder om at blive klar over hvad man vil og bedømme sine ressourcer korrekt. Derefter kan man planlægge hvordan man leder sin energi i den rigtige retning…

 

- Meget ærede marskal Sun Tzu, vi takker mange gange for belæringen og vil nu vende tilbage til vore jordiske sysler... Hej, drage! Vi vil gerne hjem. Det er frokost!